Kondylomer

Kondylomer (kønsvorter) er små vorter, der sidder på kønsdelene, og som i de fleste tilfælde ligner små blomkålshoveder. Kondylomer er en meget udbredt sexsygdom og skyldes en infektion med et virus, der kaldes Human Papilloma Virus (HPV).

Hvordan smitter kondylomer?

Kondylomer smitter ved ubeskyttet samleje. Kondom beskytter mod smitte, hvis vorterne er dækket af kondomet.

Symptomer

Symptomerne er synlige vorter (knopper) som sidder enkeltvis eller i grupper. På slimhinder er kondylomer ofte fugtige og "blomkåls-agtige", mens de på tør hud er mere faste. Der kommer i sjældne tilfælde kløe, smerter og blødninger fra kondylomerne.
Kvinder: Vorterne sidder som regel mellem kønslæberne, ved skedeåbningen, ved mellemkødet, på klitoris, i/omkring endetarmen, i skeden eller på livmoderhalsen.
Mænd: Vorterne sidder som regel under forhuden, på penishovedet, i/omkring urinrøret og endetarmen.
Fra du er blevet smittet, til der kommer symptomer, går der fra tre uger til otte måneder, dog typisk 2-3 måneder.

Hvordan testes og behandles kondylomer?

Du skal til lægen eller opsøge en sexsygdomsklinik for at blive undersøgt. Lægen vil kigge på vorterne, og evt. tage en prøve med en fugtig vatpind.

Behandling kan ske ved, at du selv smører med et middel, der hæmmer virus. Ved genstridige tilfælde kan lægen pensle kondylomerne, fryse dem, klippe dem af eller bruge laser, som fordamper kondylomerne.

Konsekvenser

Ingen

Sygdom_Konsvorter_M

Kondylomer på en mand

Sygdom_Konsvorter_K

Kondylomer på en kvinde

Martin