Klamydia

Klamydia er den mest udbredte sexsygdom i Danmark. i 2010 fik næsten 28.000 konstateret klamydia, men op mod 50.000 har reelt været smittet. Mange blot uden af vide det.

Symptomer

Symptomerne på klamydia kan f.eks. være (øget) udflåd fra urinrøret eller skeden, og svie ved vandladningen, så det føles "som at tisse glasskår". Nogle kvinder vil også opleve, at de småbløder ved samleje.
Men det er kun cirka halvdelen af de der smittes, som oplever symptomer. Du kan altså sagtens være smittet eller smitte andre med klamydia uden at vide det.
Symptomerne kommer som regel mellem 1-3 uger efter smitten.

Hvordan testes og behandles klamydia?

Du skal til lægen eller opsøge en sexsygdomsklinik for at blive undersøgt. Kvinder får en gynækologisk undersøgelse, hvor de podes fra livmoderhalsen og ved symptomer også i urinrøret.

Mænd kan blive undersøgt ved at afgive en urintest.

Klamydia er i langt de fleste tilfælde let at behandle med piller.

Konsekvenser

Hos kvinder kan ubehandlet klamydia medføre:
Underlivsbetændelse
Ufrivillig barnløshed
Graviditet uden for livmoderen
Kroniske underlivssmerter

Hos mænd kan ubehandlet klamydia medføre:

Betændelse i bitestiklerne

Sygdom_Klamydia_M

Klamydia på en mand

Sygdom_Klamydia_K

Klamydia på en kvinde

Katrine